Nyt mål om energibesparelser kræver nytænkning

Elselskabernes energirådgivere tror på, at nå en dobbelt så stor energibesparelse til næste år. Men det kræver nytækning og større samarbejde med eksterne aktører - ikke mindst fordi finanskrisen stadig kradser.

I praksis betyder det, at energisektoren skal finde besparelser for 6,1 PJ mod 2,95 PJ sidste år. Elselskaberne skal alene finde 2,9 PJ energibesparelser per år under den nye aftale.

Elselskabernes energirådgivere tror på, at nå en dobbelt så stor energibesparelse til næste år. Men det kræver nytækning og større samarbejde med eksterne aktører - ikke mindst fordi finanskrisen stadig kradser.

Ja, ... men. Sådan svarer energirådgiverne til spørgsmålet om, det er realistisk at nå en dobbelt så stor energibesparelse til næste år, som energisektoren har forpligtet sig til. I praksis betyder det, at energisektoren skal finde besparelser for 6,1 PJ mod 2,95 PJ sidste år. Elselskaberne skal alene finde 2,9 PJ energibesparelser per år under den nye aftale.

- Jeg tror godt, at vi kan nå målene, men det er ikke let, for de ligger ikke for fødderne af os. Målet er blevet dobbelt så stort, og de lavt hængende frugter er plukket, siger Ole Damm, direktør i energirådgivningsvirksomheden Enervision.

Den samme type svar går igen hos tre andre energirådgivere fra SEAS-NVE, Lokal Energi og Energi-midt.

Finder besparelserne hos eksterne

Alle fire forventer i langt højere grad at finde energibesparelserne gennem samarbejdspartnere.

- Vi har hidtil nået vores mål med rådgivning og ikke købt besparelser, siger Gitte Wad Thybo, der er chef for Energimidts energirådgivning.

- Vi tror dog ikke på, at vi kun kan køre rådgivning fremadrettet. Der bliver mere kamp om kunderne, og i stedet vil vi samarbejde med producenterne og leverandørerne og de rådgivende ingeniører, forklarer Gitte Wad Thybo.

Hun forklarer, at samarbejdet for eksempel kan være med lækagevirksomheder eller ventilationsvirksomheder, der kan lave mere specialiserede kortlægningsundersøgelser end Energimidt selv kan.

Energisparecenter vigtig kanal

Samtlige energirådgivere peger på, at finanskrisen sætter en mærkbar bremse på investeringslysten.

- Man kan godt mærke, at der er virksomheder, der udsætter ting, og ser afventende på, hvor det bærer hen, siger Erik Gudbjerg, direktør i Lokalenergi.

Han tror på, at det er realistisk at nå den dobbelt så store besparelse – selvom det er en udfordring.
 
Læs mere om energispareaftalen på www.ens.dk
Læs mere på www.seas-nve.dk eller www.enervision.dk eller www.energimidt.dk eller www.lokalenergi.dk